På palmeblade og roser af Stig Claesson

Som i Stig Claessons første bog på dansk, “Hvem elsker Yngve Frej?”, skriver han også her med ømhed og vemod om en trist, men nærmest uundgåelig udvikling. Hvem tager sig af de gamle og svage? Er der overhovedet nogen, der føler et personligt ansvar, når nu myndighederne ifølge loven har pligt til at sørge for de ældre? Og kan man i det hele taget blive fri for de satans myndigheder?

Den 40-årige ejendomshandler, Johnny “Proppen” Oskarsson, føler uomtvisteligt et ansvar, da han træffer en gammel, lam kone liggende alene i en lille afsides liggende hytte i skoven. Han aner ikke hvad han skal gøre, men er bange for at hun bliver sendt på plejehjem, hvis han kontakter myndighederne. Og det vil han ihvertfald ikke være skyld i! Han snakker med forskellige omkringboende, men ingen synes at kende til den lamme kone og ingen vil for alvor påtage sig at gøre noget…

Det er velfærdsstaten, der kommer under behandling her! Samfundsudviklingen i de glade 60’ere og 70’ere ændrede arbejds- og familielivet dramatisk. Industriproduktionen eksploderede, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, folk fik penge mellem hænderne og forbruget steg. Det var pludselig ikke længere nogen selvfølge at passe familiens gamle i hjemmet, man kunne nu betale sig fra pasning og pleje…

Stig Claesson har sin helt egen stil. Ret lakonisk, kortfattet og klart. Dybsindige samtaler og analyser finder man ikke meget af, men derimod en del småfilosoferen over verdens tilstand. Den dybere mening må man ofte læse mellem linjerne. Claessons personer taler ofte som gamle mennesker, der gentager sig selv, fordi de har glemt, hvad de har sagt, eller måske blot er bange for at glemme, hvad de ville sige og hellere må sige det en ekstra gang for en sikkerheds skyld…

“På palmeblade og roser” blev (ligesom “Hvem elsker Yngve Frej” i 1973) filmatiseret med stor succes af Sveriges TV i 1976.

Lån bogen på Bibliotek.dk