0 kommentarer

En vandring i solen af Stig Claesson

af d. 30. marts 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

135

Udgivet

1977

ISBN

87-01-55382-8

Originaltitel

En vandring i solen

Udgave

1.udgave

 

Det var dengang en roman kun behøvede at være på 136 sider. “En vandring i solen” er nærmest en sørgmunter historie med den morale, at man først forstår, når det er for sent.

Tore Andersson er deprimeret fordi hans kæreste har forladt ham. Og et møgvejr, der bare bliver ved, gør ikke humøret bedre. Så Tore køber en ferie til sydens sol og drager afsted med sin skrivemaskine, idet han har en idé om at ville være rejsebogsforfatter. Han drikker umådeholdent hele vejen og ankommer stangdrukken til sit hotel. Han fortsætter ufortrødent dagen efter og blamerer sig ved at gå i vandet uden tøj på. Han bliver anholdt og den kvindelige rejseleder, Marion, får ham løsladt. Hun er meget forståeligt skidesur; men Tore fortsætter i sin depression med at drikke og bliver så syg at han tilsidst må indlægges. Langsomt får han livsmodet tilbage og synes efterhånden at finde fodfæste. Og Tore og Marion blir forelskede i hinanden, hvilket dog ikke overrasker de øvrige rejsedeltagere, som hele tiden har fundet sympati for Tore…

Stig Claessons stil er vel nærmest anti-intellektuel; men hans lille bog rummer ikke desto mindre store eksistentielle spørgsmål. Der er noget af dramatikeren Becketts absurditet over Claessons stil, men på en poetisk og folkelig måde. Berusende, luftig leg og tragisk skønhed. Masser af humor og ind imellem dyb alvor. Stig Claesson er fuldt fortjent en af Sveriges mest folkekære nationalskjalde!

“En vandring i solen” blev filmatiseret i 1978.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter