0 kommentarer

Kaffe og Kup. For gamle til at lade sig stoppe – for unge til at lade være af Michael Kollerup Jensen

af d. 20. april 2026
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2026

ISBN

978-87-7650-012-2

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En sjov og samtidig lidt rørende fortælling om en flok af ældre, der helt ærligt går og keder sig lidt på hjemmet. De samles om en kop kaffe og Matador i tv, men det er ensformigt og virker ligegyldigt. Dog er de enige om at priserne på især medicin er horrible og at ham der sidder øverst i systemet, skulle have en lærestreg for at gå ud i medierne og forsvare det. Så de går i gang med at planlægge en måde at få en slags hævn på. Men de er nødt til at starte småt, for de har alle forskellige skavanker og er jo ikke 20 år gamle længere og adrætte. Så de planlægger et minimalt tyveri. Der er jo en brugs som de kender ret godt og så kan de øve sig på flere måder. Det skal jo samtidig planlægges så ingen opdager, hvad de har gang i. Men hvordan gør man lige det? Og hvordan skal man undgå at de andre på hjemmet opdager hvad de har gang i?

En historie om at fællesskab er vigtigt. ligegyldigt hvilken alder man har. Men også en historie om at man vitterligt kan hvad man vil, særligt når man er flere om det. Her er humor, livsglæde, eftertænksomhed og fantasi. Men der er også en herlig indsigt i at bare fordi man er blevet ældre, skal man ikke tro at folk er uden ideer. Så det gør, at man som læser også hepper lidt på dem undervejs, for selvfølgelig kan man også være en bandit med rollator – særligt når rollatoren både kan skjule ting og samtidig være pyntet og klar til fest.

Men det er ikke en opfordring til at stjæle eller begå anden kriminalitet, heller ikke når man keder sig på et ældrecenter. Til gengæld er det en reminder om at små skridt kan være med til at gøre en stor forskel i sidste ende, på flere planer.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter