Over Atlanten af Colum McCann
332
2013
978-87-7137-358-5
TransAtlantic
I “Over Atlanten” væver den misundelsesværdigt velskrivende succesforfatter, Colum McCann, en række farverige personager – historiske og fiktive – ind i en spraglet familiesaga, hvor fire generationer af markante kvinder udgør det dominerende mønster. Det er en uhyre vellykket og hyggelig roman, som henvender sig til den brede læserskare.
I 1845 tager den tidligere slave Frederick Douglass turen over Atlanten og modtages med åbne arme af den irske befolkning. Også irerne føler sig jo trælbundet – af det engelske herrefolk. Han modtager begejstret støtte – moralsk og pekuniært – til sin kamp mod slaveriet. Senere i livet skal han tillige gøre kvindesagen til sin sag, og i dag regnes Douglass som en af de vigtigste skikkelser bag tilblivelsen af det moderne USA.
Den purunge tjenestepige Lily Duggan fascineres så voldsomt af Douglass, at hun skaffer sig plads på et skib, der bringer hende til Det forjættede Land. Her grundlægger hun et dynasti af stærke kvinder, som vi følger generation for generation. Isproducent, journalist, fotograf – stillingerne varierer, men alle kvinder har et skarpt øje for uretfærdighed og undertrykkelse.
Lilys datter og barnebarn, Emily og Lottie Ehrlich, interviewer og fotograferer flyverheltene Alcock og Brown, inden de i 1919 begiver sig ud på deres historiske, transatlantiske flyvning fra Newfoundland til Irland – de første til at krydse det vældige ocean i luften. Med sig på den farefulde og iskolde flyvetur får de et brev, som senere skal spille en rolle i handlingen.
I 1998 møder den aldrende Lottie den amerikanske senator George Mitchell i dagene op til, at det lykkes ham at bringe årtiers kamp for fred mellem Irland og England ind i smult vande. Forhandlingerne er bitre og udmarvende, og mens Lotties dage er ved at være talte uden for murene, flyver Mitchells tanker indenfor tilbage til sin unge kone og sit lille barn hjemme i New York.
“Over Atlanten” er en varm og menneskelig bog, som formidler en grundlæggende optimisme midt i alle de stridigheder og konflikter, vi konstant påfører os selv og hinanden.
