0 kommentarer

Oprøret af Siegfried Lenz

af d. 10. oktober 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

192

Udgivet

1997

ISBN

87-00-21916-9

Originaltitel

Die Auflehnung

 

Siegfried Lenz er en skjult fortæller i romanen Oprøret, men beskrivelserne ledsages hyppigt med et “nok”. Intet er altså helt sikkert.

”Oprøret” er en dejlig stille historie med kun lidt direkte tale, men side efter side med indfølende og præcise beskrivelser af atmosfære og sted.
Sammen med Günter Grass er Siegfried Lenz den tyske forfatter, der har ramt de danske læsere bedst. Det skyldes ikke kun Tysktimen om pligthysteri, skyldfølelse og efterkrigstidens værdikrise, men også hans humoristiske fortællinger fra Als i ”Historier fra Bollerup”.

”Oprøret” foregår ved Slien i landsbyen Barglund, som man skal lede længe efter på landkortet. To brødre mødes igen efter ikke at have set hinanden i årevis. Den ene har været prøvesmager hos fornemme teimportører i Hamborg. Men sanserne er ikke, hvad de har været, og han er nødt til at sige op.
Broderen driver dambrug ved Slien, men kæmper en ulige kamp mod både naboer og en skarveflok, der har fået smag for hans fisk. Det går den forkerte vej.

I begyndelsen er der fjendtlighed mellem de to brødre, men i valget mellem passivitet og modværge kommer de langsomt tættere på hinanden.
Oprøret er en bog om to stille eksistenser, der rystes sammen af ydre dramaer og kæmper mod en fælles fjende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter