0 kommentarer

Syv år efter af Karin Heurlin

af d. 9. august 2022
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

352

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93825-64-2

Originaltitel

Syv år efter

Udgave

1.

 

Mette og Martin flytter fra Jylland til Himmellund i Nordsjælland med deres tvillinger, Amalie og Oliver, da Martin har fået nyt job i en bank. Mette laver reklamer til et møbelfirma, og kan selv tilrettelægge sit arbejde (som ikke er verdens mest spændende, og ofte kalder på overspringshandlinger). Hun har altid tid til en kop kaffe eller en yogatime midt på dagen og får snart veninder i den nye by, mødre til børn i deres børns klasse. De har tilsyneladende penge nok, ryster ikke på hånden over at bruge en formue på en cardigan eller et par gummistøvler i den helt rigtige farve. Mette undrer sig over, hvad de lever af? – men penge taler man ikke om.

Martin knokler i rigtig mange timer i sit nye job, falder i søvn på sofaen, når han kommer hjem – og han må jo også være social og lære nye mennesker at kende, så i weekenderne er han ude med cykelklubben. Mette føler sig forsømt – og da Bjørn en aften tager hendes hånd, får hun sommerfugle i maven. Bjørn er far til en af drengene på fodboldholdet, og de mødes jævnligt på sidelinjen, når børnene træner. Men snart mødes de også derudover.

Mette tilpasser sig de nye veninders livsstil – men da begge børn udviser tegn på OCD, må hun tage sit liv op til overvejelse. Og sit ægteskab.

Martin er en tålmodig mand, og selv om han opdager Mettes utroskab, vælger han at lukke øjnene. Og hvordan går det så med de to, syv år efter? Bogens undertitel er: ‘En kærlighedshistorie, som ikke handler om at svæve på lyserøde skyer, men om at kæmpe sig igennem de sorte’. Og så kan man jo næsten tænke sig til det.

Gennem Mette får vi mange sandheder og historier frem om de øvrige beboere i byen, der er både sladder, hemmeligheder og pyntede sandheder, som kommer frem i lyset.

Jeg slugte bogen på få dage, den var virkelig underholdende. Der er bagtalelse, løgne, hemmeligheder, der lurer lige under overfladen – og afsløringer, der får store konsekvenser. Den er virkelig velskrevet og man føler sig som en del af det specielle univers, mens man hurtigt vender side efter side.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter