Oktoberbarn af Linda Boström Knausgård

I de senere år er der udkommet flere bøger, der handler om en forfatters personlige erfaringer med psykisk sygdom, depressioner og behandling med elektrochok, tænk f.eks. på Peter Øvigs to bøger, der handler om både hans mors og egen sygdom.

For 3 år siden udkom bogen ”Oktoberbarn” af den svenske forfatter Linda Boström Knausgård. Hun har i flere perioder af sit liv lidt af depressioner og har selv prøvet at være indlagt på en lukket afdeling, hvor hun fik behandling med elektrochok for at forsøge at lindre hendes depression.

”Oktoberbarn” er en autofiktiv roman, der handler om at være fanget i en depression, om behandlingen og den indvirkning, som en depression har på hele ens familie.

Linda Boström Knausgård skriver især om indlæggelsen på den lukkede afdeling. Modviljen mod at være der, den trivielle hverdag og om de behandlinger med elektrochok, som hun tvinges til at modtage. Hvor Peter Øvig i sine bøger er en varm fortaler for behandling med elektrochok fordi det gjorde ham rask, så har Linda Boström Knausgård det helt omvendt. Hun ser behandling med elektrochok som et overgreb og som en behandling, der ikke har hjulpet hende ud af hendes depression. Hun fokuserer på tvangen og på hvor uforståeligt det er, at lægerne insisterer på at fortsætte med elektrochok selvom det er tydeligt for enhver, at det ikke har haft nogen effekt.

Forfatteren beskriver også hvordan familielivet lider under, at hun er blevet syg. Hvordan der er støtte og opbakning i starten, men at hun oplever ægteskabet går i stykker, blandt andet på grund af den psykiske sygdom. Hvordan hun føler, at hun svigter sine børn mens hun er indlagt på den lukkede afdeling, men det er samtidigt umuligt at få depressionen til at gå over af sig selv.

”Oktoberbarn” er en intens og velskrevet roman om, at være fanget i en umulig situation. En situation man ikke ønsker at være i, men som man ikke uden videre bare kan slippe for. En roman om svigt, familieliv og om, at miste herredømmet over egen tilværelse.

Bogen er barsk at læse, men samtidigt er det en bog uden selvmedlidenhed og en bog, der er forbandet væsentlig fordi den sætter fokus på et tabu: hvordan det er at være ramt af psykisk sygdom. Der er i høj grad tale om en læseværdig bog.

Lån bogen på biblioteket