Nobelprisen
0 kommentarer

Noget jeg gerne vil sige af Alice Munro

af d. 29. oktober 2020
Info
 
Sideantal

317

Udgivet

2020

ISBN

978 87 02 28028 1

Originaltitel

Something I've Been Meaning To Tell You - oversat af Ida Jessen

Udgave

1. udgave

 

Alice Munro var 82, da hun i 2013 modtog Nobelprisen i litteratur som en sen anerkendelse af hendes mange fremragende novellesamlinger.

Selvklart har Munros forlæggere efterfølgende valgt at udgive bagkataloget, og selvklart kører anmelderne på automatpilot og skamroser de tidlige værker, som om de var af samme standard som de sene.

“Noget jeg gerne vil sige” fra 1974 er for ganske nyligt udgivet på dansk med forord af Munros faste oversætter, Ida Jessen, der selv er en fremragende novellist.

Hvis man læser mellem linjerne i Jessens introduktion, aner man et forsigtigt forbehold over for de foreliggende noveller. Selv om Jessen nok skal vare sig for at kritisere den højtbesungne forfatter direkte – og selvfølgelig heller ikke ønsker at ødelægge noget for Gyldendal – aner man, at hun personligt er større fan af den modne Munro end af den yngre, relativt nyudsprungne forfatter.

De 13 noveller i “Noget jeg gerne vil sige” er bestemt ikke dårlige. Historierne foregår i Munros hjemland, Canada, nogle i 1940’erne, nogle før, nogle senere, men altid holdt i et vemodigt, brunligt tintet skær.

Novellerne er fyldt med utålelige mødre, tænksomme døtre og kvinder, der af den ene eller den anden grund er ensomme og står lidt uden for fællesskabet, som de betragter længselsfuldt uden helt at formå at kæmpe sig ind i varmen.

Meningen er vist, at man som læser skal blive rørt og få lyst til at række en forstående hånd ud til de ulykkelige eksistenser.

Men disse tidlige historier griber ikke rigtigt. De er for skarptskårne, de er skrevet som afsluttede hændelsesforløb, hvor der ikke – som i de senere værker – er plads til læserens egne tolkninger og indlevelse. Og de har tydelige pointer til sidst; det er lige før, man kan se udråbstegnene.

Novellerne er en form for skæbnefortællinger, der nok er interessante og læseværdige, men aldrig formår at inddrage læseren som andet og mere end en nyfigen, mådeligt imponeret beskuer.

Har du lyst til en mundsmag på Munros i øvrigt fremragende forfatterskab, så glem i første omgang “Noget jeg gerne vil sige”. Hop i stedet ud i “Livet” eller “For meget lykke”.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter