Nedkøling af Arnaldur Indriðason
298
2011
978-87-638-1340-2
Harðskafi
En ung kvinde har hængt sig selv i en afsides beliggende feriehytte – eller har hun? Kommissær Erlundur Sveinsson kommer hurtigt i tvivl, men han er ikke den, som strør om sig med sine tanker eller mistanker. Faktisk holder han alle kort tæt ind til kroppen lige til det sidste, hvilket nok er en noget usædvanlig efterforskning..
Men Erlundur er også lidt af en enegænger, lever i selvvalgt ensomhed efter et ulykkeligt ægteskab og med ulykkelige minder om tabet af en bror, der forsvandt som barn.
Måske er det derfor, at han så stædigt holder fast i gamle sager om forsvundne mennesker. Der må være meget lidt at rive i på Reykjaviks kriminalafdeling, siden en efterforsker kan få lov til at bruge så meget krudt på så få spor. Men sporene dukker i hvert fald langsomt op, Erlundur er en ualmindelig stædig og vedholdende politimand, som fornemmer sammenhænge mellem hændelser længe før, der findes noget konkret.
Historien om den unge kvinde Maria, som var så tæt knyttet til sin mor, at hun føler sig nødsaget til at følge efter hende, helt ind i døden, forekommer mig lidt for utrolig. Lidt for livagtige spøgelser for min smag. Den rationelle Erlundur tror hverken på noget ‘afterlife’ eller spiritistiske medier, men der forekommer hændelser, som end ikke Marias livagtige spøgelser kan forklare og den side af sagen synes Arnaldur Indriðason åbenbart ikke kræver nogen uddybning.
Men Erlundurs tålmodige opklaringsarbejde er ikke desto mindre interessant at følge, ligesom hans familiære problemer med den anklagende og bitre ekskone og datteren, som håber på en forsoning, er godt beskrevet.
“Nedkøling” rummer en reference til Joel Schumachers grumme film “Leg med døden” (1990), som Arnaldur Indriðason uden tvivl er inspireret af.
Sjette bog om den sindige, besindige og stædige kommissær Erlundur Sveinsson er mit første bekendtskab med Arnaldur Indriðasons forfatterskab.
Den kan sagtens læses uden kendskab til de foregående, men giver også lyst til at vide noget mere om Erlundur, så start hellere med den første, ”Nordmosen”.
