Nathaniel P’s affærer af Adelle Waldman

“Kvinder begyndte normalt at irritere ham på omkring samme tid som han opdagede at han havde mistet interessen for dem seksuelt. Dette sammenfald havde indgivet ham en behagelig følelse af ikke at være overfladisk.”

Nate Piven er en røv med ører. På magisk-sardonisk vis er det lykkedes den amerikanske forfatter Adelle Waldman at fremmane den mest usympatiske, øretæveindbydende hovedperson, der vel nogen sinde har sat sine store fødder i et fiktivt værk. Og det er ment som en ubetinget ros!

“Nathaniel P’s affærer” er medrivende på samme måde, som når man læser om Trumps stadige strøm af selvovervurderende skryden og grovkornede naragtigheder. Man er fascineret og irriteret i præcis lige mål; man ønsker, at manden måtte blive opslugt af helvedes flammer – og samtidig (lidt masochistisk), at han vil vedblive med at underholde så vidunderligt skamløst. Det er som at trykke på et blåt mærke igen og igen – av-ah!

Som titlen lover, følger vi jødisk-amerikanske Nate i en stribe forhold til kvinder, der alle havde fortjent bedre. For Nate, der er upcoming forfatter og litteraturanmelder, handler affærerne ikke mindst om kvindernes udseende, villighed til sex og deres praleværdi i forhold til hans hypergodt begavede, men ret sexistiske venner.

De stakkels kvinder derimod tror, at Nate – qua sit intellekt og sin veltalenhed – er en dybere og mere seriøs fyr, end han er. Dybest set mister han interessen, så snart han har scoret, og der begynder at komme ægte følelser på bordet.

“Nathaniel P’s affærer” foregår i New Yorks litterære miljø og er intelligent på samme måde som Woody Allen, når han er bedst. Vi dumper ned i højpandet-kyniske diskussioner om godhedsindustriens forløjethed og meritokratiets svaghed som undertrykker af udygtige mennesker. Og imens følger vi Nates blik scanne den næste kvindes hjerteformede røv, der svanser ubekymret forbi. Skynd dig videre, pigebarn!

Lån bogen på biblioteket