0 kommentarer

Hjertebarn af Cathrine Widunok Wichmand

af d. 16. september 2022
Info
 
Sideantal

240

Udgivet

5. september 2022

ISBN

9788773391211

Originaltitel

Hjertebarn

Udgave

1.

 

Da Adam og Cathrine møder hinanden, er livet umiddelbart let. Der er derfor heller ikke nogen forventninger om, at det vil blive svært da de på bryllupsrejsen besllutter sig for at to skal blive til tre. Men nemt bliver det langtfra, og de to streger udebliver på graviditetstesten. Det positive svar lader vente på sig. Og langsomt, men sikkert, kommer manglen på netop de to streger til at fylde alt. Sex bliver til en mekanisk proces med kun et mål for øje. Fertilitetsbehandlingen fylder pludselig alt. For hvorfor sker der ikke noget? Er der noget galt med hende, med ham? Og hvordan kan man være ‘teknisk set gravid’?

Cathrine Widunok Wichmand har selv oplevet hvad det vil sige at kæmpe for at blive gravid, og det kan man tydeligt mærke i denne hendes egen historie. Hjertebarn er utrolig velskrevet, og rammer lige i hjertet. Jeg kunne virkelig føle den frustration og længsel, som Cathrine beskriver. Måske er jeg også påvirket af at være forholdsvis nybagt mor, men drømmen og ønsket om et barn er beskrevet på en dyb og inderlig måde, så man som læser næsten gennemgår alle stadierne i fertilitetsbehandlingen sammen med Cathrine. Bogen giver en stemme til dem, der kæmper med at få deres eget hjertebarn, og alle de frustrationer der følger med.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter