0 kommentarer

Når alting ramler – første del af Días Canales og Guarnido

af d. 27. oktober 2021
Info
 
Sideantal

58

Udgivet

2021

ISBN

978-87-7085-910-3

Originaltitel

BLACKSAD 6: "Alors, tout tombe - Premiére partie"

 

Der går en håndfuld år mellem hver nyt bind i den franske noirkrimi om den moralsk uangribelige detektiv Blacksad. Og det er indlysende hvorfor: både handling og det grafiske er skabt som rene kunstværker. Se bare forsiden. Detaljerigsdommen og mangfoldigheden i afbillede folkemængder, samt fantasien i valget af de dyrearter der repræsenterer forskellige arketyper – er ypperlig. Det eneste der tager fra realismen og som kræver en tilvænning eller abstraktion af læseren er netop at alle er dyr.

Når alting er ramler er bind 6, og den fortsætter den kvalitet som Armadillo bind 5 lagde for dagen. Det er edderbrodereme imponerende og handlingen er muligvis den bedste serien hidtil har budt på.

Denne gang er det kampen mellem fagforeningen for bygningsfolkene – muldvarpene, der arbejder med udgravningen af undergrundsbanerne, mafiaen og byens toppolitikere, der danner rammen om en historie hvor Blacksad ansættes som livvagt for fagforeningsbossen, der ganske som virkelighedens Jimmy Hoffa, bliver myrdet.

Et meget klogt træk at vælge at brede historien ud over flere bind, så et komplekst forløb med flere forgreninger får den fylde der er nødvendig. Det har tidligere været det absolut eneste man kunne pege fingre af hos Blacksad, – bind tre og fire ville for meget, men gav for lidt.

Fortsættelsen kommer i 2022.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter