0 kommentarer

Luntetrolden Glem på rette vej af Ulla Sønderup-Andersen

af d. 27. oktober 2021
Info
 
Sideantal

30

Udgivet

2019

ISBN

978-87-4300-841-5

Originaltitel

Luntetrolden Glem på rette vej

 

Fjerde og sidste bog i serien om Glem. Og selv om det er en separat historie så er der for mange detaljer man mangler, hvis man ikke har læst de første bøger. Har man til gengæld det så starter denne hvor den sidste sluttede og man drager videre på færd med luntetrolden Glem. Han drømmer stadig drømme hvor han leder efter noget og han forsøger stadig at finde hjem til sin egen flok af trolde. Hans lille makker er med ham hele vejen, og han lærer i denne bog at stole på sig selv. Han finder også ud af hvad det er drømmene han hele tiden har drømt handler om.

Bøgerne handler om at lære børn at lykke kan være mange ting. Og at det er vigtigt at man stoler på sin egen mavefornemmelse. Der er nogen smukke illustrationer undervejs og man bliver også her i sidste bog suget ind i troldenes univers. Det er spændende, hyggeligt og lærerigt. Og underholdende er det også. Man får en forståelse af at naturen er vigtig og at man skal være taknemmelig for de små ting i livet. For kan man for eksempel være i tørvejr når det regner, så er det jo i sig selv ret dejligt.

En serie som helt sikkert kan anbefales og som har både budskab og tankevækkende handling. Og en serie som henvender sig både til børn og voksne, selv om det primært er fortællinger som er beregnet til mindre børn hvor man kan læse højt eller større børn der læser selv.

Et godt koncept, og nogen gode historier. Og så er der noget hyggeligt over den tegnestil som er brugt, fordi den skiller sig lidt ud fra mængden. Det sætter jeg som læser stor pris på, for så kan jeg også som voksen få lov at bruge min fantasi.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter