0 kommentarer

Mit danske kød af Jens Smærup Sørensen

af d. 29. maj 2003
Info
 
Sideantal

346

Udgivet

1990

ISBN

978-87-02-07172-6

 

Den minder om en slægtsroman, der udfolder det ene generationsled efter det andet. Men der er kun én hovedperson i Jens Smærup Sørensens slægtsroman. Og det er mærkeligt.

“Jeg husker fødslen. Lige til den var overstået. Jeg var ikke hjemme, man ventede mig jo endnu, nogen timer senere, og jeg tilbragte tiden op til øjeblikket på naboernes gårdsplads. Mens jeg af og til skævede over mod vores hus. Lyttende efter den første spinkle klynken.”

Det er sin egen fødsel hovedpersonen erindrer. Han kommer på besøg i sit eget liv. Ufrivilligt, nærmest. De skridt helten i bogen tager, er som et stort fald op gennem historien. Han bliver sendt hjemmefra som barn på grund af en uheldig episode med tømrerens kone. Gennem sit liv når han at være eftersøgt for flere forhold, enkelte gange ganske makabre, han træder villigt ind i diverse sekter, og selv kærligheden møder han op til flere gange.

Det som ikke virker så godt i ”Mit danske kød”, er den overfortælling som hovedpersonens historie fortælles i; År 37 efter det store ragnarok finder man i en klippehule et skelet indeholdende en bunke papirer, som er blevet præpareret af mavesyre. Skelettet har selvfølgelig spist papirerne lige før det døde, og det der står på arkene, er selvfølgelig den historie vi hører.

Men denne overliggende fremtidsfortælling får ikke lov til at tage billedet fra Smærups ellers glimrende underlighed af en bog. Glimrende grænsende til det rigtig gode.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter