92
2021
9788794083492
1 udgave
‘Min kat er seriemorder’ er første bog i serien om drengen Nicklas og katten Miki. Nicklas bor sammen med sin mor og far, og er en helt almindelig dreng, der kunne have det så godt hvis ikke det var for Miki. Miki jager ham og Miki vil slå ham ihjel lige som han har slået andre børn ihjel. Miki er mors kat, og den hader børn, og især Nicklas, som den altid er efter. Nicklas forsørger at fortælle mor og far om katten, men de tror ham ikke og er sikker på han har et problem.
Bogen er med sit Lix på 23 beregnet ud fra side 70, målrettet de 10 – 12. Jeg har brugt den som højtlæsning til en på 8 men hun syntes den var lidt voldsom, medens mit andet barnebarn på 11 syntes den var ret sej. Det er en bog fyldt med spænding, og skrevet i fin børnehøjde. Personligt synes jeg der er lidt for meget gentagelse, men det var ikke noget mine børnebørn havde bemærket, de glæder sig bare til næste bog…også den yngste.
Forfatteren Charlotte Kusk Berwald (1990) er primært kendt for de to Orlapris-vindere “Min kat er seriemorder” og “Min kat er gangster”. Charlotte Berwald debuterede i 2013 med Blodsøstre. Derefter udgav hun tre historiske bøger i serien “Tusind Års Skam”, der inkluderer “Dukkehuset”, “Valkyrien” samt “Storhed og fald”. I de senere år har Charlotte Berwald primært beskæftiget sig med bøger til børn og unge, villet har givet hende fart på karrieren.
Boganmeldelse en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Forlaget Brændpunkt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

