167
2024
9788794534260
1 udgave
‘Min kat er superskurk’ er tredje bog i serien om drengen Nicklas og katten Miki.
Nicklas er blevet en fast del af Don Miki Catleone forbryderbande, da det er det eneste sted han kan søge hjælp, og Don Miki Catleone behandler ham nærmest som om han er blevet hans “husmenneske” som ingen uden han selv må krumme et hår på. Signe Sund har stadig magten, og nu udtænker banden en plan for at omstyrte hende. Nicklas er taknemmelig for hjælpen, men hvad han ikke ved er at Don Miki Catleone har sin helt egen agenda. Så nu er planen at skaffe sig af med Signe Sund, og det går ikke stille af sig.
Jeg synes at Charlotte Berwald er kommet bedre afsted med denne, der er ikke helt så mange gentagelser som i de to første, men stadig fyldt med spænding, og skrevet i fin børnehøjde. Bogen er med sit Lix på 15 (beregnet ud fra side 64) målrettet læsere på 10 – 12. Mit barnebarn på 11 syntes det var en god bog, og er meget mere spændt på at læse nr 4 i serien, for som hun siger: ”Bedste, hvad tror du de kan finde på”….tja, jeg må være svar skyldig. Bogen fortsætter i forlængelse af Min kat er gangster, og jeg vil helt klart anbefale at man læser den først.
Forfatteren Charlotte Kusk Berwald (1990) er primært kendt for de to Orlapris-vindere “Min kat er seriemorder” og “Min kat er gangster”. Charlotte Berwald
debuterede i 2013 med Blodsøstre. Derefter udgav hun tre historiske bøger i serien “Tusind Års Skam”, der inkluderer “Dukkehuset”, “Valkyrien” samt “Storhed og fald”. I de senere år har Charlotte Berwald primært beskæftiget sig med bøger til børn og unge, villet har givet hende fart på karrieren.
Boganmeldelse en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Forlaget Brændpunkt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

