263
2004
87-11-17079-4
Maskeblomstfamilien
1.udgave
I ”Maskeblomstfamilien” tager Lars Saaby Christensen et langt og eftertrykkeligt skridt ind i en skræmmende, mørk verden.
”Jeg havde en god opvækst. Mor gik tidligt i seng. Far døde da jeg var tolv”. Sådan indleder hovedpersonen fortællingen om sit liv, et liv, der bestemt ikke kan siges at begynde med en god opvækst. Da den navnløse drengs forældre forsvinder på hver deres utilgivelige måde, overtager en ældre tante husholdningen med nådesløs hånd. Men drengen er pænt sagt ikke interesseret i at følge hendes retningslinier, og det oprør, der allerede ulmer, bryder ud i fuld flamme. Han er utilpasset, uden skam og manipulerende, men hans søgen efter noget, han ikke selv kan definere, er mere menneskelig, end han selv ville være tryg ved.
”Maskeblomstfamilien” er et dystert billede af, hvor skadende det er for et barn, for et menneske, at leve sit liv i et net af løgne og fortielser. Der er mange spørgsmål og ikke særlig mange svar i denne roman, og selvom det nok er en smagssag, om man kan holde det ud, så synes jeg ikke, at det fungerer helt så godt i denne historie, som i for eksempel Saabye Christensens sidste roman ”Halvbroderen”.