0 kommentarer

Lyset kommer langsomt af Stig Dalager

af d. 23. marts 2010
Info
 
Sideantal

409

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7055-709-2

Originaltitel

Lyset kommer langsomt

 

Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at anmelde “Labyrinten” og “Skyggeland” der hver i sær er selvstændige fortsættelser af “Glemsel og erindring” fra 1992.

Når det så er sagt, så startede historien vel egentlig oprindeligt i 1986 med romanen “Jon”, men det står for min egen regning.
De fleste er enige om at “Glemsel og erindring” skød historierne om Jon Bæksgaard og hans liv og færden i gang. Det virker som om det var på dette tidspunkt at Stig Dalager begyndte at beskrive “danskeren i verden, og verden i danskeren”, som han selv udtrykker det.

I “Lyset kommer langsomt” bor Jon i New York og er stadig dybt traumatiseret af hændelserne fra d. 11/9. Han påtager sig opgaven at forsvare en enke, der står tiltalt for mordet på sin mand, en amerikansk diplomat og højtstående militærmand i Bagdad. Han tager derfor til “Den grønne Zone” i Bagdad for at undersøge omstændighederne omkring drabet og inden han ved af det er han – atter – involveret i ting der bestemt ikke er hvad de synes. Hen ad vejen finder han frem til, at enken ikke nødvendigvis er morderen, men vedkommende som trådene ender hos er meget magtfuld. Præcis hvor magtfuld finder han ud af, da han vender hjem til NY og bliver opsøgt af en mand, der truer ham på hans børns liv. Dette bringer Jon ud på vippen af at måtte gå på kompromis med sin egen samvittighed. Mere skal ikke afsløres her.

Historien fortsætter videre i London, hvor Jon gennem en ven i Bagdad påtager sig at forsvare Mehmet, der er søn af en bror til Jons ven i Bagdad, og som står til at blive tiltalt for terrorhandlingerne i London. Undervejs i denne sag trækker sagen fra Bagdad store mørke skygger og inden længe er Jon ude hvor han ikke kan bunde.

Jeg tror ikke jeg kan nævne en form for serie som jeg følger, hvad enten det er tv eller bøger, det stoppede jeg med for mange år siden. Men Stig Dalagers fortællinger om Jon Bæksgaard og hans liv og færden, dem tør jeg godt sige, at jeg læser så lang tid Dalager orker at skrive fortsættelser.

Det skyldes at bøgerne alle kunne læses for Jons sager og kamp for retfærdighed alene, men når Dalager krydre dem med Jons tanker og til tider poetiske tilgang til kærligheden og mennesker omkring ham, og samtidig lader historien vingesus blæse vildt omkring i hovedet på Jon når han drømmer, så er der for alvor skabt historier, der sætter tankerne i gang og gør læsning til noget af det allerbedste der findes.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter