0 kommentarer

Lugten af sne af Pia Tafdrup

af d. 1. juni 2016
Info
 
Sideantal

142

Udgivet

2016

ISBN

978-87-02-19473-9

Originaltitel

Lugten af sne

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Lugten af sne” er anden digtsamling ud af fem, som Pia Tafdrup skriver om de fem sanser: smags-, lugte-, høre-, syns- og følesansen.

Som titlen afslører handler denne digtsamling om lugtesansen, den af de fem sanser, som mennesket ifølge Pia Tafdrup helst ville undvære, hvis man blev tvunget til at fravælge en af de fem sanser:

”Lugtesansen er den, folk bedst kan forestille sig
at leve uden, men lugte overdøver lyd, overdøver syn,
en hadefuld lugt sendt af en uven
er mere end et kraftfuldt signal,
den sarte næse løber, klør bare ved tanken” (side 40)

Digtene om lugten er sne er noget diffuse, fordi ingen rigtigt kan forklare, hvordan sne lugter, til gengæld går det bedre når forfatteren beskriver lugten af andre mennesker, især lugten af hende selv eller lugten af hendes partner fylder en del i ”Lugten af sne”.

Der er dog også digte om duften af nyplukkede tomater, et digt om alle de dufte der rammer en i løbet af dagen (duften af bad, af morgenmad, af trafikos, af aftensmad og af brugt sengetøj) og af de intense dufte, der slår en i møde, når man går ind i en blomsterbutik (duften af fugt, af jord og af forskellige blomster).

For mig var det en blandet oplevelse at læse ”Lugten af sne”, for selvom jeg fint kunne relatere mig til en stor del af digtene og også fandt disse digte relevante, var der også andre digte, som jeg synes faldt lidt udenfor nummer, og som i virkeligheden ikke gjorde noget som helst indtryk på mig.

”Lugten af sne” er med andre ord en blandet fornøjelse, og jeg giver derfor digtene 3 stjerner, da bogen nok har gjort et indtryk her og nu, men jeg tror ikke jeg vil huske digtene om to år – der vil min ganske selektive glemmesans have parkeret digtene i baghovedet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter