Løbeild af Suzanne Collins

I anmeldelsen af første bog i trilogien skrev jeg, at der ikke var fællestræk i bogen om ”The Hunger Games” og “Battle Royale”. I bog 2 er der dog fællestræk. Mere specifik vil jeg ikke være, for det er en ret essentiel del af noget af fortællingen jeg så vil afsløre mere, men de er der – dog er det ikke et rent rip-off – inspiration ja, men ikke plagiat.

I bog 2 bliver forfatteren mere politisk end i bog 1: The hunger games er ovre, men de politiske spil er stadig i fuld gang. Især fordi Katniss er blevet poster girl, for et oprør hun ikke lige havde tænkt over da hun hev de bær frem. Der er et efterspil at spille og Katniss opdager hurtigt, at hun ikke lige er den der er mest populær. Hun er nu “set for life” – hun er flyttet ind i sit sejrshus, får sine sejrspenge, men det er stadig det gamle hus der trækker i hende og de gamle venner hun ser og de gamle dage hun længes efter. Selvom hun sultede dengang vidste hun i det mindste hvad hun havde – modsat nu, hvor intet virker sikkert og hovedstaden er langt fra færdig med hende.

Selve historien bugter og twister sig hen ad vejen og selvom man som læser hurtigt opfanger de store linier, hvor Katniss ikke gør, så er der alligevel plads til overraskelser og spænding. Jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig og endte da også med at gøre kål på den i løbet af et par timer. Jeg kan godt forstå Stephen King har anbefalet den og jeg kan tilgive at Stephenie Meyer ligeledes er prominent opstillet som en af de forfattere, der synes den er fantastisk.

Bogen er læst på engelsk (Catching fire fra Scholastic Inc., 2009)

Lån bogen på dansk på Bibliotek.dk