44
2021
9788773390795
Lise Nørgaard: en lille journalist
1. udgave, 1. oplag
Forlaget Grønningen 1 har skabt en serie børnebøger med portrætter af store personligheder, f.eks. kendte danskere, der har haft stor betydning i deres samtid.
En af bøgerne i serien er “Lise Nørgaard: en lille journalist”.
Bogen fortæller i et let tilgængeligt sprog historien om Lise Nørgaard, der vokser op i en økonomisk priviligeret familie I Roskilde. Hun vokser op I en tid, hvor mænd sidder tungt på de gode jobs og hvor mange piger opdrages til at blive husmoder når de bliver voksne.
Det er dog ikke en tilværelse Lise Nørgaard ønsker sig, hun vil være journalist og hun vil være uafhængig af en mands indtægt.
Det holder dog hårdt, for hendes far er af den gammeldags skole og mener, at sønner er bedre end døtre og at kvinder ikke er skabt til at være selvforsørgende. Lise Nørgaard er uforstående og mener, at kvinder kan præcis det samme som mænd.
Hendes far forsøger at få Lise Nørgaard på andre tanker ved at sende hende på husholdningsskole, men lige meget hjælper det. Lise Nørgaard er stædig, hun VIL være journalist og ender med at komme i lære og få sit højeste ønske opfyldt.
Over tid får Lise Nørgaard en flot karriere som journalist og står også bag en af landets mest elskede tv-serier, nemlig Matador.
“Lise Nørgaard: en lille journalist” en en fin og oplysende bog holdt I børnehøjde. Udover at være et portræt af Lise Nørgaard er det også en fortælling om, at man kan blive til det man har lyst til hvis man har modet og evnerne til at sige fra og til, at følge sin egen vej.
Det er en fin og læseværdig bog, som næsten ikke kan anbefales varmt nok.

