32
2024
9788741523699
Where´s Wally? A-maze-ing journeys (på dansk ved Brian Iskov)
1. udgave, 1. oplag
Nogle børnebøger får klassikerstatus og bliver læst generation efter generation.
Serien om “Find Holger” hører til blandt de bøger, der stadig vækker børns glæde og som næsten er en fast bestanddel på en reol med børnebøger med respekt for sig selv.
En af bøgerne i serien hedder “Den ultimative findebog. Find Holger i labyrinten” og det er en af de bøger min datter på 7 år er meget begejstret for.
Holger ligner (stadig) sig selv med den stribede rød-hvide trøje, de runde briller og hue på hovedet. Som altid kan han godt være temmelig vanskelig at finde, især i denne bog, hvor han vandrer rundt I forskellige labyrinter.
En af labyrinterne skal forestillet museum, andre en lufthavn eller et escape room (bogen er vel også med et escape room blevet lidt nymoderne).
Der er for så vidt ikke de store overraskelser i denne børnebog, hvor man skal finde Holger. Serien har dog ramt noget eviggyldigt eftersom bogen til stadighed formår at fastholde børns interesse og opmærksomhed.
Andelen af tekst I bogen er meget begrænset og billederne fylder det meste (helt som i alle andre bøger om Holger).
Bogen er dog både fin og underholdende og den kan snildt tale at blive genlæst adskillige gange uden at familiens yngste bliver trætte af fortællingen.

