292
2005
87-7955-261-7
Jorden må rämna
En forhenværende narkoman Tore dukker efter mange år op hos sin søster og svoger til midsommerfest lidt nord for Stockholm. Hvad søsteren og svogeren ikke ved er, at han i den medbragte sportstaske har 329.000 gode svenske kroner. De stammer fra et væbnet røveri begået mod et posthus i det sydlige Sverige. Søsteren bor stadig i forældrenes ejendom, og efter nogle dage flytter Tore ind i et hus i nærheden tilhørende en ældre mand. Tore er indstillet på at begynde et nyt liv, men det går hurtigt helt galt. Han forsøger, at få lov at bo sammen med sin lille søn, som han stort set aldrig har kendt. Da dette mislykkes, kokser det fuldstændigt for ham, og han begynder at myrde de involverede myndighedspersoner en efter en.
Kriminalinspektør Ann Lindell arbejder på sagen, hun må imidlertid samtidig slås med nedskæringer og forflytninger inden for den Svenske politietat foruden et kompliceret forhold til landarbejderen Edvard.
Man følger de 3 hovedpersoner bogen igennem. Tore med det mislykkede liv, Ann som dels er kriminalinspektør og dels dybt forelsket i den tillukkede Edvard, som på sin side slås med nogle voldsomme spekulationer over en fortid ved fagforeningen, som han mener han har svigtet. Det er i begyndelsen lidt svært at få øje på Edvards berettigelse i romanen, men inden bogen er færdig, har han alligevel fundet sin plads…
Det er den første bog, jeg har læst af Kjell Eriksson, men det er bestemt ikke den sidste.

