Karlsvognen af Kristin Marja Baldursdóttir

Hmmm… hvem narrer hvem? Hvem sniger sig ind i den andens sind, og hvem formår at beskytte sig og bevare facaden?
Det er ikke helt nemt at blive klog på i ‘Karlsvognen’, hvor en midaldrende psykiater prakkes en utilpasset, forsømt teenagepige på for en weekend.
De to, den aldrende Gunnur og pigen, der hurtigt får tilnavnet Hinden, må tolerere og acceptere hinandens selskab i en weekend i Gunnurs sommerhus, der årstiden taget i betragtning omdøbes til vinterhuset.
Her er koldt, frostklart, diset, overvældende mørkt og blændende lyst. På en gang og på alle måder.
I løbet af de tre dage genopliver Gunnur sin egen, traumatiserede barndom for en lyttende, storøjet Hind, der indimellem bryder harmonien med nogle voldsomme udfald og forfærdelige manerer.
Gunnur væver pigen og os ind i en billedrig verden, hvor følelser er blevet holdt i ave, kontrolleret og sluttelig brudt ud.
Psykiateren analyserer sine egne reaktioner, men må også konstatere, at man ikke skal lære sig selv alt for godt at kende. Det er slet ikke sundt.
Til gengæld holder hun af at spille på andre menneskers psykiske klaviatur og har igennem et succesrigt arbejdsliv været fænomenalt dygtig til at lokke toner ud af sindets hemmeligheder, mens hun omhyggeligt har holdt sin egen melodi i bero.
Hvorfor åbner hun så nu for sine smertefulde erindringer i en grad, der er helt overvældende? Har hun en bagtanke?
‘Karslvognen’ er en fascinerende og fortryllende lille bog, men den mangler en smule pondus. Når slutningen nås, føler man sig som læser ladt lidt i stikken, for hvad er egentlig meningen her? Lidt mere fylde, lidt mere vingesus, lidt flere ture i Karlsvognen havde været ønskeligt. Alligevel er bogen bestemt værd at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk