0 kommentarer

Jordens folk af W. Michael Gear Og Kathleen O’Neal Gear

af d. 26. januar 2008
Info
 
Sideantal

621

Udgivet

2005

ISBN

87-604-2525-3

Originaltitel

People of the Earth

 

Der er hele tre folk at holde styr på i denne bog ulvens, jordens og solens folk. Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men når hvert folk yderligere består af mange stammer, og hver stamme har mange medlemmer med forskellige forhold, begynder det at løbe op. Det er faktisk temmelig forvirrende, og svært at finde ud af i starten. Og når men endelig tror at nu, har man styr på alle de personer der følges, så tilføjes lige endnu en!

Ser man bort fra det, er det en meget god bog. Man følger blandt mange den unge kvinde Hvide Ask, der blev røvet fra jordfolket af solfolket som helt ung. Hun er smuk og eftertragtet, og så drømmer hun – Drømme med kræft. Det lykkes hende at redde sig selv under en massakre på hendes folk, og under flugten gennemlever hun alverdens trængsler. Hun ender sammen med Dårlige Mave, en krøbling fra jordfolket, og nu må de to lære at stole på hinanden.
Man møder også de to mænd og modsætninger Tapre Mand og Vindløber. Begge ledertyper, dog med to forskellige styreformer – Diktatur og demokrati; i tidlige udgaver, selvfølgelig, for den foregår for mange årtusinder siden.

Men den ligner de andre i serien! Det er lidt øv at man kan genkende samtaler i denne bog, som man følte allerede var talt igennem i de første to. Og problemstillingerne er temmelig ens med dem man allerede har set. Man skal nok lade der gå lidt tid mellem man læser bøgene i serien for at få mest ud af dem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter