Jorden synger af Vanessa Curtis

Vanessa Curtis’s bedstemor Ita Edie Michalowitz reddede livet, da hun forlod Riga og den jødiske ghetto i Letland. Vanessa Curtis har efterfølgende forsket i, hvad der blev af de jøder, der blev tilbage – både de, der døde og de der overlevede krigen. Det er blevet til den fiktive historie om 15-årige Hanna, der læser til balletdanser i årene omkring 2. verdenskrig.

Bogen er skrevet til unge læsere – i moderne sprog kaldet Young Adults, men kan sagtens læses af ældre læsere. Faktisk tror jeg, den kan være svær at læse for alt for unge mennesker.

Hanna er 15 år og bor med sin jødiske mor og bedstemor i Letland. Hendes ariske far er blevet taget af russerne og ingen ved, hvad der er sket. Hanna går på balletskolen og har mange veninder og også en jævnaldrende kæreste Uldis, som hun har kendt siden de var børn.

Der er ikke mange penge at gøre godt med, men Hanna og hendes familie lever et simpelt og godt liv, dog med uvisheden om, hvad der er sket med faderen.

Tyskerne gør deres indmarch og bliver modtaget med åbne arme af letterne, der er glade for at slippe af med russerne, og Hanna og hendes familie håber på, at faderen kommer hjem.

Som tiden går, bliver det svært at være jøde – og gennem Hannas øjne oplever vi, hvordan jøderne dag for dag stigmatiseres. Som læser ved man, hvad der sker, men med Hannas øjne oplever vi, hvilken frygt, angst og deroute det enkelte menneske må gennemleve. Frygt, angst, afmagt og fornedrelse.

Bagsiden: “Mit navn er Hanna Michelson. Jeg er femten år gammel. Jeg er fra Letland. Jeg bor med min mor og mormor. Min far er væk. Taget af russerne. Jeg har en kæreste. Når han holder min hånd, føles alt perfekt. Jeg går på balletskole. Men alt det er lige meget nu. For nazisterne er kommet, og jeg er jøde. Og for dem er det alt, der betyder noget. Dette er min historie.”

Selvom man som læser hele tiden er et skridt foran Hanna og ved, at jo det kan godt blive værre, håber man på, at det får så happy en ending som muligt. Det gør det ikke!!

Uanset at man har hørt og læst det før, er det stadig lige grumt at opleve, hvordan naboer og venner man den ene dag var på god fod med, den næste dag spytter på en og forråder en. Og hvor onde mennesker kan være ved hinanden. Vi oplever også stjernestunder, hvor mennesker sætter deres egne liv på spil for at hjælpe jøderne.

Titlen “Jorden synger” (The Earth is singing) refererer til en episode, hvor nazisterne har lavet en massegrav og skyder jøderne en for en og dækker det til med jord. Men ikke alle er døde, og gennem jorden kan man høre de døendes klagesang. Det er stærke sager og ganske ubærligt.

Det er ikke muligt at give stjerner for en bog som denne – for selve historien er jo meget mere end 5 stjerner værd, men når jeg sammenligner historien med f.eks. ”Bogtyven” af Markus Zusack, så er fremstillingen ikke så poetisk og stærk som den, og derfor ender jeg med kun 3 stjerner. Det  betyder ikke, at bogen ikke er 5 stjerner værd – for hver eneste læser, der læser denne bog og lærer noget, de ikke vidste, er guld værd. Og da bogen er skrevet til unge læsere, er den et godt bud på at holde historien i live. Vi må ikke glemme hvad mennesker gjorde ved mennesker under krigen. Og jeg beder til, at det ikke sker igen.

Lån bogen på biblioteket