0 kommentarer

Jeg løb mod Nilen af Alaa Al-Aswany

af d. 28. december 2019
Info
 
Sideantal

506

Udgivet

2019

ISBN

978-87-400-4754-7

Originaltitel

J´ai couru vers le nil (oversat fra fransk af Vicoria Westzynthius)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

I 2011 blev vi bekendt med begrebet ”den egyptiske revolution”, der dækker over en række gadedemonstrationer og protester, som fandt sted i Egypten fra januar 2011.

Den egyptiske forfatter Alaa Al-Aswany er blevet inspireret til at skrive en bog baseret på disse hændelser – og det er blevet til murstensromanen ”Jeg løb mod Nilen”, der udkom på dansk i 2019. En bog på lige over 500 sider og derfor ikke en bog man gnasker sig igennem på 2 dage.

I bogen befinder vi os i 2011 og det egyptiske forår kulminerer i centrum af Cairo. Tusinder af egyptere demonstrerer på gaderne, hvor de kræver at præsident Mubarak går af.

I dette menneskemylder og virvar følger læseren forskellige skæbner i Cairo og følger hvordan optøjerne påvirker deres hverdag.

Ashraf er mislykket skuespiller. Han er aldrig brudt igennem hvilket er en reel sorg for ham. Da den egyptiske revolution bryder ud kan han måske skabe sig en ny rolle som revolutionær, men er det mon en rolle han er tilfreds med?

Det unge par Khalid og Dania, der er meget forelskede, men som kommer fra vidt forskellige kår. Han er søn af en fattig vognmand, en arbejder, og hun er datter af en General Alwani, som er meget magtfuld og som er med til at overvåge det meste af befolkningen. Han finder det også nødvendigt at overvåge sin datter og hendes udkårne, det passer ham ikke at datteren har en kæreste, der har lavere social rang. Heller ikke selvom vi andre kan argumentere for, at det ikke er et rart eller prangende job, at overvåge andre.

Herudover er der naturligvis også andre personer involveret i fortællingen, men med en bog på 500 sider er det ganske enkelt ikke muligt at koge handling eller personbeskrivelser ned på en anmeldelse, der må fylde 2500 tegn. I hvert fald ikke hvis teksten skal være nogenlunde fyldestgørende.

Denne anmelder må bare konstatere, at der er tale om en formidabel bog og en virkelig fin læseoplevelse. Der er lavet et solidt arbejde med at brygge denne fortælling sammen, den er overbevisende på alle planer – lige fra personportrætterne til beskrivelsen af hvordan et samfund meget langt fra det danske er skruet sammen.

Meget spændende fortælling og en roman, hvor man blot må udbryde: læs den bog!

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter