0 kommentarer

Jeg æder mig selv som lyng af OIga Ravn

af d. 22. september 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

71

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-11836-0

 

Digtsamlingen ‘Jeg æder mig selv som lyng’ er forfatterskoleuddannede Olga Ravns debut.

Med eksperimenterende og sprængt sprog udforsker hun køn og krop sammen med relationer, kulturen og videnskaben, kærligheden, at blive voksen og at skrive. Digtsamlingen har undertitlen Pigesind, som var Tove Ditlevsens første digtsamling, og Olga skriver sig opad Toves berøring med det tabubelagte som fx menstruation, abort, angst og forsømthed.

Olgas sprog er eksplosioner af perversiteter og poesi. Bogen er en balje af skidt og slam og blomster og skove og kys og kirtler og mindede mig faktisk lidt i sin beskidthed & smukhed om svenske Sara Stridsbergs bøger (”Drømmefakultetet” og ”Darling River”), hvilket absolut er positivt og betyder at du ikke går upåvirket fra værket.

Læser du digtsamlingen højt for dig selv, mærker du voldsomt den rytme, som Olga Ravns sprog skaber, og som forstærker indprentningen af de billeder, der skabes:

“meget små følelser kan ligge på et meget lille sted, her er så han hun og ikke særlig meget mere, blotte pronominer, blotte banale afstande,
mere eller mindre blottede afstande.
mere eller mindre besættelser af døden som eneste egentlige forløsning, meget lille forståelse af døden kan ligge på et meget lille sted, ikke engang den forståelses ejerskab over døden,
ikke engang på et meget lille sted.”

Jeg var begejstret for flere af stykkerne i samlingen, bl.a. titeldigtet, som jeg ikke vil citere her men i stedet et af de mildeste:

“ved floden
ligegyldigt hvor meget han forsøgte at penetrere kroppen med sin videnskab, syntes den til at have en hemmelighed. sæd under træer. ved floden kyssede han hende på øjnene, og hun kyssede ham igen. huset stod bag ved dem og så ind i sig selv. da han greb efter hendes bryst, var det som at røre et ansigt. han tegnede en solsikke i hånden på hende med sin finger, når hun var ked af det, han vidste ikke, om det hjalp. hendes hulken gjorde ham uintelligent, himlen havde den samme farve som en mands areola mammae.”

Jeg anbefaler dig at læse Olga Ravns digtsamling og få indblik i hvad noget af den nyeste danske lyrik kan.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter