0 kommentarer

Tørstig af Emma Libner

af d. 27. april 2026
Info
 
Sideantal

238

Udgivet

2026

ISBN

9788773395431

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En bog inspireret af andre menneskers ideer, tanker, oplevelser. Men fortalt af forfatteren i den udgave hun mener giver mening. Og da bogen handler om et så personligt emne som seksualitet og sex, så syntes jeg som læser at det næsten er ærgerligt at man ikke får historierne direkte i stedet for gennem forfatterens filter. Særligt når forfatteren selv giver udtryk for et ønske om en åben og ærlig debat om de forskellige emner indenfor sex.

Bogens omdrejningspunkt skal være at gøre sex og alt deromkring mindre tabubelagt. Der er en lidt overfladisk vinkel til det hele og hvis man har lidt år på bagen og er erfaren i forhold til seksualitet, forhold og egen krop, så vil man nok ikke få så meget ud af bogen. Men er man lidt mere ny i gamet og gerne vil lære lidt om hvad andre måske oplever, så kan den give en et par ideer og måske endda skabe lidt debat.

Der mangler lidt dybde til emnet, føler jeg som læser. Det hele er sat op i kategorier af lyst, begær og længsel. Dog matcher de små enkelte “historier” ikke nødvendigvis den kategori de er sat under. Og meget er beskrevet som fantasier.

Der er ikke rigtig den store substans i teksterne. Man får en beskrivelse af nogen tanker/ideer/oplevelser og enkelte tekster er sat op som “digte”. Og så er der små tekster imellem hver som skal give en lidt at reflektere over. Det bliver en smule ensformigt og for mig desværre lidt ligegyldigt. Men jeg er som læser sikker på at der vil være nogle personer derude som kan få mere ud af bogen, end jeg formåede.

Hvor det er den skal være med til at fjerne det tabubelagte har jeg svært ved at finde. For de fleste voksne mennesker har det fint med at folk har hver deres indgangsvinkel til seksualitet, fantasier med mere. Og her kommer jo ikke fokus på noget der er svært at forstå, hvis ens udgangspunkt er at folk jo må føle det de vil og tænde på det de vil. De fleste af os ved jo godt at vi har hver vores præferencer.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter