0 kommentarer

Infection vol. 1 Rygning forbudt af Casper Sand

af d. 5. juli 2021
Info
 
Sideantal

77

Udgivet

2020

Udgave

1.

 

Personligt har jeg ikke givet mig af med tegneserier siden jeg var tidlig teenager, og dengang var det heller ikke det største for mig. Men da det jo kan være godt at ryste posen fra tid til anden, valgte jeg at få bind et og to af denne serie tilsendt, og jeg må sige, at jeg ikke har fortrudt.

Serien tager udgangspunkt i en post-apokalyptisk verden, hvor en virus er ved at inficere hele klodens befolkning (meget apropos den givne situation anno 2021). Jorden kan kun blive reddet ved hjælp af en vaccine, som desværre er udviklet af det bundkorrupte verdensomspændende firma “Global Waste” som holder til i “Det nye Rusland”. Heldigvis har vi også en helt – den frafaldne “Global Waste” soldat “Dave Blame”, som er delvist motiveret af retfærdighedssans og delvist af hævntørst.

I første bind går en del af tiden på præsentationer af historien, og de vigtigste karakterer, som bl.a. er: “Eliten” – “Dave Blames” tidligere enhed af elitesoldater fra “Global Waste” og de noget uortodokse pirater “Jayne Diamond” og hendes far “Short John Diamond”. De første jager “Blame” og de sidste bliver ad omveje hans hjælpere. Derudover skal det nævnes, at vores helt selvfølgelig også får en blæksprutte på slæb (!) – alt i alt et meget opfindsomt persongalleri.

Fortællingen er holdt i en underspillet humoristisk stil, som fungerer rigtig godt, og med opfindsomme tegninger til at underbygge handlingen. Aldersgruppen er nok cirka fra 10 år og opefter – ikke yngre, da der er et par blodige tegninger undervejs.

Bestemt et læs værd!

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter