Indland af Arne Dahl
Inland er et kolossalt område i Nordsverige, hvor der om vinteren er både isnende og uvejsomt på grund af snemængderne.
Inland er også originaltitlen på denne udmærkede krimi, der ligeledes er isnende. Og uvejsom.
Isnende er ment positivt. En fæl morder er på spil og gør unævnelige, men særdeles blodige ting ved sine ofre, yngre eller vordende mødre, afsluttende med at kuglepenstegne en firkløver på deres ene balde.
Undervejs finder vi ud af, at morderen har været i gang i adskillige år, drevet af et morderisk had mod kvinder, der har – eller skal til at føde – drengebørn. Der er noget på én gang rablende sindssygt og ufatteligt sindrigt ved ugerningerne. Som om morderen er en meget splittet person.
De tidligere kriminalfolk Sam Berger og Molly Blom inddrages mere eller mindre frivilligt i efterforskningen. Sam har haft en form for sammenbrud og har mistet korttidshukommelsen. Spørgsmålet er, om Molly har rent mel i posen? Hun skjuler et eller andet deroppe i deres primitive hytter i Norrland. Langt hen ad vejen ved hverken Sam eller læseren, hvad han og hun skal tro.
Og her kommer det uvejsomme ind i billedet. “Indland” er andet bind i en serie, der startede med “Skyggezone”, som Dahl flittigt refererer til undervejs. Har man (som jeg) ikke læst denne krimi, bliver det tungere at kæmpe sig gennem den foreliggende bog.
Der er dog masser af spænding og isafkølede gys. Samt skæg og blå briller. Og et par kyske vinterbadescener, som forlener det hele med et hyggeligt gammeldags skær af uskyld og gode miner til slet spil.
