I en mørk mørk skov af Ruth Ware

Leonora vågner op på et hospital, fortumlet, forslået og med delvist hukommelsestab. Udenfor hospitalsstuen sidder en betjent og holder vagt – hvorfor?  Leonora hører nogen tale ude på gangen om en der er død – men hun får ikke noget at vide.

Handlingen springer tilbage til weekenden før – hvor Leonora er inviteret til veninden Clares polterabend, en weekend i et glashus ’i en mørk mørk skov’. Leonora har ikke set Clare i 10 år, og undrer sig over invitationen – men er samtidig lidt nysgerrig, for hun ved ikke engang, hvem det er, Clare skal giftes med, og hun er ikke inviteret til brylluppet.

Leonora er forfatter, og følges med Nina, der er læge, til huset i skoven. Hun kender kun Nina og Clare  – derudover er der Tom, homoseksuel ven af Clare, Clares veninde Flo, som virker psykisk ude af balance og er helt besat af Clare, Melanie, nybagt mor, som har overladt sin baby til barnets far, og ikke er helt tryg ved det. Flo har arrangeret weekenden og står for det praktiske, hun vil gøre alt for, at Clare får en god polterabend.Der er en lidt trykket og utryg stemning i huset, forventningerne er forskellige, ligesom de mennesker, der er sat sammen med Clare som eneste fælles reference.

Huset har en kæmpe glasfacade ud mod skoven, og man føler sig iagttaget. Der er ingen mobilforbindelse i huset, og da fastnettelefonen afbrydes, døre klaprer og der er mystiske fodspor i sneen, stiger uhyggen i huset. Det bliver ikke bedre af en af de lege, Flo har arrangeret, hvor selskabet forsøger at få kontakt til ånder, og ordet mmmmooorrrrrrrrdddddder bliver skrevet på pladen.

Det er en spændende thriller, hvor læseren sammen med Leonora forsøger at få hoved og hale på, hvad der skete i huset, og hvorfor hun nu ligger forslået på hospitalet. Der går tråde 10 år tilbage, hvor Leonora og Clare kun var 16 år – og hvor Leonora havde en kæreste ved navn James, og efter et traumatisk brud med ham skiftede skole og flyttede – og afbrød kontakten med både James og Clare. Bogen var svær at slippe, og selv om slutningen var lidt forudsigelig, var den stadig spændende. Jeg har dog læst bøger, der var langt mere gennemsyret af uhygge end denne, den formåede ikke rigtigt at få det til at risle koldt ned ad ryggen på mig. Alligevel kunne jeg ikke lægge den fra mig – jeg følte mig godt underholdt.

lån bogen på biblioteket