615
2025
9788740097023
You Like It Darker (2024)
oversætter: Jakob Levinsen
1 udgave 1 oplag
‘Drømmerne og andre fortællinger’ er nyeste skud på stammen af de mange bøger Stephen King har skrevet. Bogen indeholder tolv noveller: To stoddere med talent, Det femte trin, Willie Sær, Danny Coughlins mareridt, Finn, På Slide Inn Road, Rød skærm, Turbulenseksperten, Laurie, Klapperslanger, Drømmerne, Svarmanden, og slutter med et glimrende efterord med lidt kommentarer om forfatterens tanker bogen.
De tolv noveller spænder vidt i handlinger, som f.eks. de to mænd der tager på deres årlige jagttur, men der er intet vildt i skoven, alt er foruroligende stille. Turen bliver dog ikke uden udbytte, og det får konsekvenser for de ‘To stoddere med talent’ resten af deres liv. Eller tænk hvis drømmen du drømmer viser sig at være virkelighed, og at virkeligheden overstiger det mareridt du havde, det er det der sker i Danny Coughlins mareridt. Hvem kender ikke det at få en hundehvalp, den bliver som en ven for livet, selv om den kræver en del pasning, det kan Lloyd lærer en fra “Du har fået en hundehvalp“, men en hundehvalp kan noget mere især Laurie.
Det er tolv stærke noveller, der pirrede mine tanker under læsningen. Underbevidstheden var lige lidt foran handlingen og gyset ved det jeg var sikker på kommer lige om lidt, det var dog ikke altid at forløbet blev som ventet, hvilket bare gjorde spændingen endnu større. Selv om handlingerne er forskellige, har de alle det til fælles at de utrolig velskrevet, og uden at blive tunge mestre en dyster stil, hvor menneskesindets skyggesider og mystisk og uhygge hakker til som en klapperslange. De tolv noveller er meget forskellige i deres længde, Danny Coughlins mareridt er med sine 185 sider nærmest en bog i bogen, mens den korteste, Rød skærm kun er på 11 sider. Så er man til spænding og gys er jeg slet ikke i tvivl om at denne novellesamling vil falde i god jord.
Stephen King (1947) debuterede i 1974 med romanen Carrie, der førte til et øjeblikkeligt gennembrud. Han er en af verdens mest kendte og mest produktive forfattere af gyser, overnaturlig fiktion, thrillere og fantasy. Han har skrevet mere end halvfjerds bøger, og mere end 200 noveller, hvoraf mange er blevet internationale bestsellere, en del er også filmatiseret eller bearbejdet til tv-serier. På dansk er senest udkommet spændingsromanen Holly i 2024. King er kendt for sin evne til at skildre almindelige mennesker i ekstraordinære situationer, ofte med mørke og psykologiske undertoner. Han har modtaget adskillige priser for sit arbejde og har solgt over 350 millioner bøger på verdensplan. Stephen King bor i hjemstaten Maine med sin kone, forfatteren Tabitha King.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Hr. Ferdinand, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

