0 kommentarer

Hypnotisøren af Lars Kepler

af d. 25. februar 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

588

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08213-5

Originaltitel

Hypnotisören

 

En koldblodig morder jagtes. Tiden er en afgørende faktor, morderen skal fanges inden han finder den forsvundne søster.

En hel familie slås brutalt ihjel. Kun en ældre søster undslipper gerningsmanden. Derfor frygter myndighederne, at hun er morderens næste offer. Kriminalkommissær Joona Linn er politiets mand i sagen, og han gør et grundigt stykke arbejde, mens sagen ruller.

Joona beder hypnotisøren Erik Maria Bark om at hypnotisere familiens søn, Josef, som er eneste overlevende, men meget medtaget. Dermed bryder Erik et løfte om aldrig at hypnotisere igen. Det betyder at hans familie også inddrages i sagen. Samtidig konfronteres han med sit misbrug og sin fortid. Nu bryder helvede bogstavelig talt løs. Vold, hensynsløshed og angst præger billedet, og det bliver ved og ved. Samtidig krydses opklaringen af mange mærkelige sammenhænge, og folk som tror at de kan opklare sagen uden fare for sig selv.

Krimien er fantastisk godt skrevet, spændende næsten fra ende til anden. Romanen kammer lidt over og bliver en splatterroman en gang imellem. Det er synd for den ellers velopbyggede krimi, som varmt kan anbefales. Den når helt ind i menneskets mørkeste kroge, og den formår samtidig at være både underholdende og godt fortalt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter