0 kommentarer

Hvordan elefanten fik sin lange snabel og andre fortællinger af Rudyard Kipling

af d. 25. december 2008
Info
 
Sideantal

49

Udgivet

2007

ISBN

978-87-638-0625-1

Originaltitel

Just so stories

 

De fleste kender nok til historien om den umådeligt nysgerrige elefantunge, der i sin søgen på svar næsten endte som krokodillens middag – Og samtidig blev en snabel rigere. Sammen med denne beretning gives i bogen svaret på, hvordan en kage kan være skyld i, at næsehornets hud er rynket – Og desuden konklusionen, at det virkelig er et uopdragent dyr. Man finder ud af, at dobbeltfarvede klippekvælerslanger altid taler på en særlig måde, og at hvalen engang var altædende.

Virkelig en sød bog, der ville egne sig helt fint som højtlæsning – Og som samtidig er hyggelig læsning for den læsende! Den har af og til vendinger, som vil være svære at forstå for de mindste – Men selv dem bortforklarer Kipling selv, ved små kommentarer om, at det kan læres senere i livet. Måske lidt gammeldags og en smule underligt. Men jeg kan virkelig godt lide den opfindsomhed hvormed Kipling forklarer dyrenes sjove sider.
Bogen er illustreret med fine tegninger – Hver af bogens fire historier af forskellige tegnere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter