Hunden er rask. Fortællinger fra mit liv i Sovjet af Sonja Vesterholt

Bogen er Sonja Vesterholts erindringsbog om sin opvækst i Skt. Petersborg under Sovjetunionens overvågende styre. En sørgmunter historie om Sonjas liv i meget små kår såvel på boligområdet som på fødevaresiden. Man boede meget tæt sammen i store boligkomplekser med lejligheder hvor flere familier boede i hver sit lille rum – max. 4½ m2 pr. person, fælles køkken med et par blus til hver familie. Brød, kød og grøntsager er noget man står i lange køer for at få, og måske er der så ikke mere, når man når frem i køen. Værst er dog den totale overvågning som Sonja specielt konfronteres med, da hun – efter at have mistet et barn og være blevet skilt i en alder af 21 år – møder sin anden kærlighed, en mand fra Danmark. Det giver problemer som berettes på en både morsom og alvorlig måde, men hovedpersonen ender dog i Danmark under meget andre kår, end hun har været vant til.

Bogens titel får tankerne hen på et kodesprog, men forklaringen er ret enkel og ligetil, og også tankevækkende sammen med al den overvågning. Bogen giver et vældig godt indtryk af forholdene som de var i den tid under den totalitære ideologi, en tid som mange har hørt om, men endnu flere har oplevet uden af komme så godt ud af den som vores hovedperson.

Tiden som sovjetborger forfølger naturligvis Sonja, og det bliver meget vanskeligt igen at få indrejsetilladelse, og hun får således ikke tilladelse til at rejse tilbage for at besøge sin far, inden han dør, selv om såvel han som Sonja retter adskillige henvendelser til myndighederne, som naturligvis også læser alle brevene som sendes mellem far og datter!! – Bogen er skrevet med lige præcis den humor som gør, at den bliver læseværdig og ikke kun en opremsning af alle de urimelige forhold som herskede i datidens Sovjetunionen.