Hr. Vadim : gigt, narko og skaldyr af Gihef

Forsiden gør det den skal, den vækker nysgerrigheden. En gammel mand der tidlig morgen trækker to besistløse maskerede mænd efter sig. Hvad foregår der? Samtidig er undertitlen “Gigt, narko og skaldyr” et godt fingerpeg om at vi er i Charles Bronson-land. Eller nærmere TV-serien “Breaking Bad” med en let omrokering på rollelisten, for i serien er det fysiklæreren Walter White der er hovedperson, men her svarer det til at bodyguarden Mike Ehrmantraut  fra samme serie, har overtaget den gule førertrøje. Bortset herfra er fortællestilen planket af fra “Breaking Bad”, så kan man lide serien, er man godt underholdt. Og dog.

For der er ikke noget nyt under solen. Hr. Vadim er en gammel knark der under et hospitalsophold snydes til at skrive under på dokumenter der reelt fraskriver ham retten til sine værdier og sin pension. Da han bliver udskrevet er han ikke ked af det, men godt og grundigt ond i sulet. Eksfremmedlegionær er han også, med et barnebarn han ikke har lov at se, en voksen datter og en svigersøn der er narkohandler. Scenen er sat.

Tegningerne i dette macho-narko-opgør er stærke når det gælder figurernes ansigter, selvom der er tendens til at alle har det samme blik, de samme øjne. Men bevægelse er ikke Morgann Tancos stærke side. Actionsekvenser er for blødt tegnede og det trækker dybden ud af perspektivet. Afstande virker ikke troværdige.

Handlingen, spørger De?

I en lokal belgisk restaurant opdager ejeren tilfældigt at Hr. Vadim kan mere end de fleste på hans alder. Han kan faktisk mere end selv de unge mænd, og ejeren hyrer Hr. Vadim til at tage sig af sine konkurrenter, for ganske som narkobaronen Gus Fring, der i “Breaking Bad” ejer en burgerrestaurant, sælger belgieren hvidt pulver ved siden af. Og Vadim er motiveret for at tjene lidt gysser.

Forvent ingen overraskelser.

Lån tegneserien på biblioteket