Södermalmsmordene af Lars Bill Lundholm
254
2003
978-87-7053-533-5
Södermalmsmorden - oversat af Bjarne Nielsen
2. udgave, 2. oplag
Dette er andet bind i krimiserien om Axel Haken, der er kriminalkommisær i Stockholm. Axel er lidt atypisk for en politimand, da han går med stok på grund af en knæskade, han pådrog sig, da han skød en kriminel.
Som med første bind, foregår handlingen i Stockholm, og de maleriske beskrivelser af denne dejlige storby bidrager i høj grad til, at man som læser meget hurtigt finder sig til rette i byen og i historien.
Det mord, der indleder krimien er ret så spektakulært, idet man i kanalen ved den gamle fængelsesø ”Långholmen” midt i Stockholm, finder liget af en mand. Det uhyggelige fund gøres af en kvinde, der er ude at gå tur. Citat side 12: ”Hun sukkede og så ned i vandet. Først troede hun, at en eller anden havde stillet sig bag hende for at spejle sig i vandet, for lige under vandoverfladen stod en mand i frakke og stirrede på hende med tomme øjne. Det var først, da hun så det bølgende hår, de mælkehvide øjenhuler og det deforme ansigt, at hun indså, at det var en død mand, der mere eller mindre stod ret og op ned i vandet. Lige først kunne hun ikke fatte, hvordan det var muligt, men så fik hun øje på kæden omkring mandens ben, der holdt ham på plads. Og straks efter rungede hendes skrig langs kanalen og op mod Västerbrons mægtige hvælv. Et ekko der aldrig syntes at stilne af”.
Axel Haken og hans team går i aktion, og første ledetråd til at finde ud af mandens identitet er mandens tatovering, der afslører, at manden har været i Fremmedlegionen. Under opklaringen sker endnu et mord på en hjemløs, der bor i en gammel bus på havnen. Hvem ved hvad, og hvem dækker over hvem.
Undervejs i historien tager Lars Bill Lundholm os ved hånden og viser os både Stockholms smukke og mindre smukke sider, og introducerer os for nogle af de mennesker, der lever på samfundets skyggeside.
En rigtig god krimi fortalt i et på en gang ukompliceret og dog billedstærkt sprog. Næste gang jeg besøger Långholmen vil jeg være på udsigt efter en lille kvinde sminket som en dukke, der overvåger livet på havnen. En særpræget skæbne – og en stærk karakteristik.
