299
2002
87-570-1623-2
Hitlers Frauen und Marlene
Guido Knopp er chef for ZDFs historiske redaktion. Bogen danner grundlag for tv-serien, der ikke kun kastede lys over den uhyggelige mand Adolf Hitler som privatperson, men også berettede om de fascinationer, der blev spundet inden for den totalitære magt.
Havde Hitlers kvinder indflydelse på Førerens beslutninger? Blev de brugt i propaganda-øjemed? Og var de med til at give regimet næring?
Det er de tre centrale spørgsmål, der må retfærdiggøre, at en historiker endnu en gang vender og drejer det, der er sagt og sket i de inderste cirkler omkring føreren.
Guido Knopp kommer med præcise og overraskende konklusioner på grundlag af kendt materiale. Om Eva Braun skriver han, at hun trods 15 års skuffelser og elendighed med Hitler, alligevel var en del af hans private verden. Denne verden var en bedragerisk idyl, der gav ham støtte og hvile.
Måske kunne han derfor yde så meget desto mere i grusomheden.
Hitler behandlede Eva Braun køligt. Hun forsøgte to gange at begå selvmord. Hun ville giftes, han var kun gift med Tyskland. Han forbød hende at vise sig i Berlin og blive en del af det offentlige billede. Eva Braun ville ikke ret meget andet end at have smukke kjoler, spise udsøgte retter og stå på vandski i de smukke bjergsøer i Bayern.
Det ville derimod Magda Goebbels, hvis egentlige lidenskab ikke var propagandaminister Goebbels, men Hitler og Det tredje Rige. Hun huskes mest for det rystende giftmord hun begik på sine seks børn, før hun tog sit eget liv.
Leni Riefenstahl er der sagt og skrevet meget om. Instruktøren bag de formidable og chokerende propagandafilmhævdede, at hun var apolitisk og intet kendskab havde til folkemordet i øst.
Guido Knopp bruger næsten hele kapitlet om Riefenstahl til at dokumentere det modsatte.
Den svenskfødte sanger og skuespiller Zarah Leander mødte kun Hitler to gange, men naziregimet købte hende og gjorde en mytisk diva ud af hende. Og hun lod sig købe. Hvad skal Marlene Dietrich i hele dette selskab?
Her var én der valgte fra. Da Marlene Dietrich brød med den mand, der opdagede hende, Joseph von Sternberg, var den nazistiske presse hjemme i Tyskland indsmigrende.
Men Marlene Dietrich gav også Hitler den kolde skulder.
På det tidspunkt havde alle andre begavede kunstnere og de klogeste hoveder for længst forladt Tyskland.