Femten hunde af André Alexis

To græske guder indgår et væddemål om, hvorvidt femten tilfældige hunde indespærret på en dyreklinik i Toronto vil føle sig lykkeligere, hvis de udstyres med en menneskelig bevidsthed. Med andre ord: Gør menneskets intelligens og tankegods os gladere end dyr?

Den canadiske forfatter, André Alexis, vinder af den prestigefyldte Giller Prize, tager heldigvis sin egen præmis gravalvorligt – og netop dér opstår magien.

Vi følger flokken, der sammen flygter fra klinikken, men lynhurtigt splittes i to fraktioner. De, der fortsat vil leve som hunde. Og de, som ikke kan ignorere den helt nye tankeverden.

Brølstærke Atticus insisterer med sine proselytter på fysisk overlegenhed og hierarki; gruppen udviser ingen nåde over for anderledes tænkende. Følsomme Majnoun – bogens måske mest menneskelige hund – kæmper med begreber som loyalitet, kærlighed, skyld og udvikler noget, der minder om eksistentiel længsel samt et decideret sprog. Opportunisten Benjy balancerer på en knivsæg mellem grupperne, mens enegængeren Prince til sin overraskelse opdager en (utroligt morsom) poetisk åre.

Hver især må de slås for føden og for livet blandt de altid uforudsigelige mennesker. For nogle er den nye bevidsthed ikke en gave, men en forbandelse: Pludselig forstår de Døden, men har ikke værktøjerne til at undslippe den.

I baggrunden lurer guderne Hermes og Apollon som tilskuere til det eksperiment, de selv har sat i gang. Alexis formår at give dem både arrogance og en næsten barnlig nysgerrighed, hvilket klæder romanens fabulerende tone.

Det kan lyde som filosofiske hundekunster, men Alexis skriver med let anslag og underspillet humor. Han har blik for det komiske i, at vores firbenede venner, der egentlig er mest optaget af at æde og kopulere, nu forsøger at forstå sprog, kunst og moral – men uden at latterliggøre dem. Tværtimod udviser han en herlig empati: Over for hundenes instinkter, menneskenes begrænsninger og gudernes luner.

”Femten hunde” har høstet læssevis af roser, og fuldt fortjent. Det er en lille bog med et stort hjerte, der både tænker og føler. Alexis formår at gøre noget så abstrakt som bevidsthed smertefuldt nærværende. Pudsigt nok ender man med fornemmelsen, at hunde forstår os bedre, end vi forstår dem.

lån bogen på biblioteket