E=mc² : en biografi om verdens mest berømte ligning af David Bodanis

Her er en læseoplevelse af de sjældne: En biografi, hvor genstanden for opmærksomheden ikke er en person, men en ligning.

Bodanis formår at gøre Einsteins teori forståelig – noget, som ophavsmanden selv ikke havde stor succes med. “Jeg er overbevist om, at han selv forstår den,” sagde en journalist engang efter et interview med den kloge mand. Bodanis strukturerer sin bog omkring ligningens fem elementer: E, =, m, c og “i anden” og giver dermed læseren ret gode kort på hånden for at forstå den efterfølgende fortælling, der, selvom den handler om meget intellektuelt krævende fysik, er både letlæselig og spændende.

I forordet fastslår forfatteren præmissen: Det er ikke en Einstein-biografi, men historien om hans ligning – hvor inspirationen kom fra, hvad den førte til, og hvad den betyder for vores forståelse af universet. Einstein er dermed en hovedfigur, som gradvist træder i baggrunden, når først hans arbejde bliver offentligt kendt. Så vi møder Einstein allerede som meget ung mand, der misforstås af sine lærere, til han kommer med sin relativitetsteori mens han arbejder som embedsmand på patentkontoret. Derfra begynder ligningen selv at få vinger, indtil 2.verdenskrig hvor de allierede får nys om at tyskerne, under ledelse af Werner Heisenberg, er ved at udvikle en atombombe. Her kommer Einstein igen kort på banen, for han skriver til præsident Truman og advarer om det tyske forspring.

Kapløbet om atombomben afrunder Bodanis elegant med beretningen om de allieredes sabotage mod tyskernes tungtvandsanlæg i det besatte Norge. Han beskriver også, hvad der sker i det første sekund både inde i og uden for bomben, der eksploderede over Hiroshima – en bombe, som blandt andre general Eisenhower talte imod. Men præsident Trumans nærmeste rådgiver var en stivsindet mand, der mente, at japanerne skulle knækkes.

Bogen afsluttes med en rundtur blandt de mange aktører, vi har mødt undervejs, hvor Bodanis fortæller, hvordan det siden gik dem. Heriblandt hører vi, hvordan Heisenberg senere utilsigtet afslørede sine nazisympatier – sympatier, han ellers havde forsøgt at lægge afstand til, da han forlod Tyskland efter krigen.

Bodanis slutter sine taksigelser med at fortælle, at han har elsket at skrive denne bog. Det tror vi gerne.

Lån bogen på biblioteket.