Døden i Skoven af Frank Jæger
140
1973
87-00-08041-1
Cornelius er 51 år gammel. Vi møder ham på et tidspunkt, hvor han har al mulig grund til at tage tilværelsen op til overvejelse, for Karen Margrethe har smidt ham ud hjemmefra. Men i stedet for at tage sig lidt sammen, falder han hen i et ynkeligt stadie af apatisk navlepilleri. Han ordinerer sig selv vitaminpiller af forskellige farver, fordi han føler sig lidt syg, og diæten kommer til at stå på øl og madder med pålægschokolade.
Man kan ikke undgå at finde ham inderligt usympatisk, have medlidenhed med ham og et eller andet sted at holde med ham mod hele den grusomme verden. For Frank Jæger indvier skånselsløst læseren i, hvad Cornelius’ medmennesker mener om ham: ””Jeg tror, det var en Tysker,” siger slagteren til sin Ekspeditrice, ”men han snakkede helt godt Dansk. Han har nok været her oppe som Soldat inder Krigen. Det Svin””.
Hvis man får bekæmpet trangen til at smide bogen langt væk, ender man nok med at kunne lide den.
