Det Dybe Net af Thomas Pynchon

Maxine er romanens hovedperson, og hvilken en!
Hun er mere end nævenyttig og meget mere maskulin end hendes eksmand, hr. Horst.
Indledningsvist koncentrerer hun sig gladeligt om de to drenges gøren og laden, følger dem til skole og bruger den mellemliggende tid på at fundere over tilværelsen.
Snart skal fokus samle sig et helt andet, dybere sted.

Som titlen antyder, er der nemlig dybere kræfter på færde, og de begynder langsomt at trække godt og grundigt i Maxine.

Maxine er detektiv af profession, men problemet er såmænd, at hun har fået frataget licensen. Det forhindrer hende dog ikke i at grave dybere i de sager, der pludselig rejser sig omkring hende. Hun trækker i tråde, bruger bekendte og nærmer sig andre, farligere typer. Romanen præsenterer et væld af personer, og der er dynamik og fart over feltet.

Snart skal Maxine finde frem til, at scenen er det dybe net – også kendt som det uindekserede internet, grobund og kampplads for alverdens mørkere forhold, og endda noget, der har hold i vores virkelighed.
Her – i en form for sci-fi-virkelighed – møder Maxine bagmændene, og det hele peger i retning af en vis Gabriel Ice, som har visse forbindelser af økonomisk og magtliderlig art til Mellemøsten foruden Rusland.

Vi befinder os i New York anno 2001, ganske i september, hvor tvillingetårnene en dag styrter sammen. På det tidspunkt er Maxine allerede lammet af paranoiaen – den for Pynchon så velkendte stil. New York omkranses nu af en dybere angst, hvor også diverse konspirationsteorier kan vokse frem i mørket.
Det trækker op til et opgør.

Det har for undertegnede været en stor og fængende læseoplevelse. Jeg er vild med Pynchons skrivestil, som naturligvis kræver en opmærksom læser. Den kræver noget, men derfor bliver dialogen med og forholdet til fortællingen så meget desto større.

Jeg er fanget.

Lån bogen på bibliotek.dk