Dødelandet af Richard Montanari

Det var hans far, tryllekunstneren Den Store Cygne, der i sin tid købte det kolossale, gotiske hus og indrettede det med hemmelige gange og faldlemme og sære påhit. Det lidt faldefærdige hus ligger afsondret i et villakvarter i Philadelphia.

Joseph Swann er også magiker, og når han myrder unge, bortløbne piger, som han samler op på byens banegård, kalder han sig Ludo. For han er i færd med et spil, en 7-dobbelt tryllekunst, hvor han forvandler de unge piger til afsjælede rekvisitter.

Swann er en forklædningens mester, en detaljens mester, en mester udi at fremkalde bevidstløshed og små ildebrande tilsyneladende ud af det blå. Og så er han legesyg. Det finder byens politi ud af, da ét lig gemmer på en gåde, der kan føre videre til næste lig. Hvis de evner at løse gåden.

Heldigvis er Richard Montanaris faste makkerpar, Jessica Balzano og Kevin Byrne, ikke tabt bag en rustvogn. Så de giver sig sammenbidte og plagede af søvnmangel i kast med at trævle de spegede tråde op.

En aften finder Jessica og Kevin ud af, at det haster mere, end de troede. Den skruppelløse illusionist har tænkt sig at myrde tre piger hver anden time i nattens løb, og han har saboteret byens store ur, så det lyser blodrødt, imens ugerningerne finder sted.

“Dødelandet” er en af den slags krimier, der bare bliver mere og mere spændende, som handlingen skrider frem. Montanari kender alle de små kneb, der får læserens små fingre til at søge op i munden, så neglene automatisk bliver for korte.

Det er ikke stor kunst, men det er solidt håndværk i den amerikanske tradition for blodige politithrillere.

Lån bogen på biblioteket