Do Danska af Jonas Suchanek

Udformet som et overdimensioneret tjekkoslovakisk pas – og med titlen Do Danska – til Danmark, fortæller Jonas Suchanek i sin debutroman en jeg-historie om en 8 årig tjekkisk dreng, der med sin familie flygter og slår sig ned i Danmark.

Det Prag, de flygter fra er ikke noget at råbe hurra for – men det Danmark, de kommer til, er heller ikke paradis.

Vi følger drengen og hans familie op gennem hans barndom og ungdom og følger ham tilbage på besøg i det gamle land efter Fløjlsrevolutionen.

Vi hører aldrig jeg-drengens navn, vi hører aldrig, hvad hans Mor hedder, og vi hører aldrig hvad hans Bror hedder. De omtales kun som Mor og Bror. Moderens skiftende herrebekendtskaber nævnes ved navne – Pavel, Marek, Thomas og Henry, og det giver en særlig stemning af mystik, som om drengen distancerer sig fra sit biologiske ophav, men spejler sig i disse mennesker.

Forfatteren beskriver selv romanen således :” Do Danska er min første roman. Det er en tæt skildring af en “opvækst” set igennem unge øjne – ikke nødvendigvis min egen opvækst 1:1, men mytologisk set korrekt. Med det mener jeg, at Do Danska skal læses som et ekko af minder og overleveringer fra en post-tjekkoslovakisk boble og fremad, ikke en faktuel udredning. “.

At bogen er skrevet med en drengs/teenagers/ung mands ord gør den meget læseværdig, og krydret med tjekkiske gloser (heldigvis oversat) understreger den autentiske sprogtone forskellen på opbruddet og de to verdener, der bliver drengens.

Side 147: “Der findes to sideløbende spor i min hjerne, to lande jeg bor i, og to sprog, jeg taler frit. Sporene krydser hinanden og fletter sig ofte sammen. Jeg kan begynde en tankerække på tjekkisk og afslutte den på dansk”.

Gennem fortællingen hører vi om den grå og barske opvækst i Tjekkoslovakiet, om hvordan familien forsøger at tilpasse sig vilkårene i deres nye land Danmark og man får en forståelse for, at det ikke er så let at forlade noget man kender til fordel for noget ukendt.

Det er barsk læsning at følge drengens erkendelse af, at han er anderledes end skolekammeraterne, hvor mor smører madder og far spiller spil med børnene, når hans egen mor har resigneret, ikke magter at handle ind og bare gerne vil finde en mand.

I Tjekkoslovakiet: Side 5: “Mor slår med en grydeske af træ. Det er hendes foretrukne redskab. Der er ikke noget med at blive bukket over knæet, det ville være for systematisk og tænkt. Mor er ung og vred og føler, verden skylder hende alt”

I Danmark: Side 117: “Mor får et brev fra SSP. Vores hjem er problematisk. De tilbyder rådgivning. Mor sidder med brevet i hænderne og læser det igen – hun forstår ikke og spørger hvad der sker. Ærlighed er ubehagelig. Som at støde et ben mod en bordkant eller vrikke om på en fod. Mor græder og siger hun har svigtet. Jeg forventer en lussing eller i det mindste skæld ud, men mor bliver stille.”

En bog der vil egne sig perfekt som læsning i en læsekreds eller i en af de store skoleklasser – for der er mange vinkler at se historien fra.

Lån bogen på bibliotek.dk