0 kommentarer

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen

af d. 24. april 2023
Info
 
Sideantal

320

Udgivet

2007

ISBN

9788763806152

Originaltitel

Djævelens lærling

 

Kenneth Bøgh Andersens bog Djævelens lærling handler om den godhjertede dreng, Filip.
En dag sker der det tragiske, at Filip bliver kørt ned af en bil. Han dør af påkørslen og ender nu i en helt anden verden, end den han kender til.
Det viser sig, at Filip fejlagtigt er havnet i Helvede. Faktisk var det slet ikke Filip, som skulle have været påkørt af bilen.
Djævelen, Lucifer, har været på udkig efter sin arvtager. Han havde fundet den perfekte møgunge. Døden begår dog en fejltagelse og kommer til at dræbe Filip i stedet for den sande arvtager.
Der er dog ingen tid at spille, da Lucifer er døende. Han må derfor få det bedste ud af den gode Filip.
Lucifer forsøger sit bedste på at få alle Filips skyggesider frem, så han kan blive bedre egnet til at regere over Helvede.
Djævelens lærling er en meget velskrevet bog, der formår at drage en ind i universet helt fra starten.
Jeg hørte Djævelens lærling som lydbog, hvilket var en fantastisk oplevelse, da Kenneth Bøgh Andersen selv er oplæser. Han formår at oplæse bogen på en indlevende måde, der gør det nærmest umuligt at miste koncentrationen.
Bogen er primært en børne- og ungdomsbog. Jeg har dog selv først læst bogen som voksen. Jeg kan derfor skrive under på, at du sagtens kan læse bogen, selvom du er en voksen fantasy-elsker.
Djævelens lærling tager mange spændende temaer op, som er relevante for både børn og voksne. Bogen belyser, hvordan vi alle har gode og onde sider i os. Samtidig er bogen også en fortælling om kærlighed og jalousi. Sidst men ikke mindst, handler Djævelens lærling også om sorg og hvordan man takler døden.
Alt i alt havde jeg en god oplevelse med Djævelens lærling og vil klart anbefale den til andre, der elsker en god fantasybog.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter