Det forunderlige cirkus af Elizabeth Macneal

Til en lille flække i Sydengland ankommer i 1866 et helt særlig cirkus, et freakshow, med en skægget dame, en kæmpe, en dværg, et slangemenneske, en tandløs leopard, en ulv der bor i bur med en kanin.

Vi er i Victoriatiden, “vanskabningernes tidsalder … deformitomania.” Forlystelsessyge englændere flokkes gysende for at hygge sig med uhyggen.

Den store, stærke, blødhjertede altmuligmand Toby – bror til den kynisk-ambitiøse cirkusdirektør Jasper Jupiter – får øje på en lokal særling, hvis hud er grotesk spættet af modermærker; en leopardpige.

19-årige Nell bor sammen med sin fordrukne far og sin rare bror Charlie, der beskytter hende mod landsbyens plageånder. Den lille familie har ikke salt til et æg, og faren øjner chancen for at tjene en skilling på at sælge sin datter til cirkus.

Elizabeth Macneal beretter i efterordet til “Det forunderlige cirkus” om datidens hype omkring alt, hvad der var mærkeligt og anderledes. Både freaks og svindlere havde kronede dage. Og før vi bliver alt for forargede over moden med at udstille mennesker med medfødte særpræg, beder Macneal os huske på alternativet; et liv i rendestenen allernederst i hierarkiet.

Forfatteren fanger dygtigt magien i et rigtigt cirkus; frisproget, charmen, lugtene, hakkeordenen. Samtidig får vi en fin forhistorie om brødrene Jasper og bror Toby – og med til den historie hører forunderligt nok en sørgeligt aktuel fortælling om en krig på Krim-halvøen, grusomme nedslagtninger af civilbefolkningen og manipulation med sandheden om krigslykken; 1800-tallets fabrikation af fake news.

For at booste sit forunderlige cirkus låner Jasper tyve tusind pund af lånehajen Sjakalen, der forlanger femoghalvfjerds procent i rente. Ve den, der ikke betaler. Sjakalens ‘visitkort’ er en overskåret hals og en mønt anbragt mellem de livløse kæber.

På den ene side lykkes det for Jasper. Hans cirkus bliver en sensation, hans ideer bliver vildere og vildere, selveste dronning Victoria lader sig lokke til. På den anden side skal han stadig afdrage tusind pund om ugen for at holde den livsfarlige kreditor fra døren. Efterhånden bliver det temmelig nervepirrende.

Elizabeth “Dukkeværkstedet” Macneal skriver fængende og billedskabende. En skønne dag har himlen samme farve som “gennemtygget brusk”, en anden dag er det så varmt, at regnormene steger til “snørebånd”. Sproget er langt over middel.

“Det forunderlige cirkus” skal varmt anbefales alle, der holder af historiske skæbnefortællinger med magi og kolorit.

Lån bogen på biblioteket