Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway

Der er ingen ende på Paris:

Dette er romanen for den litterært interesserede type, som ganske gerne vil stille skarpt på forfattergerningen og suge til sig af information omkring det at skrive. Det er en smagfuld fordybelse, Lindhardt og Ringhof her stiller frem.

Det er Hemingway, der er forfatteren bag. Han skriver erindringer fra sit ophold i Paris, hvor han befandt sig mellem 1921 og 1926, og hvor hans litterære krumspring virkelig begyndte at forme sig som afgørende og skelsættende litteratur.

Man vil som interesseret læser møde beskrivelser af bylivet, cafémiljøet og – ikke mindst – kunstnermiljøet med Gertrude Stein som foregangskvinde, med hvem Hemingway var på meget god talefod.

Det, man som spirende forfatter husker – påstår jeg – er så bestemt beskrivelserne af, hvordan Hemingway indrettede sig som forfatter, blok, blyant, café-au-lait og refleksioner over dette og hint.

Det er ikke strengt nødvendigt at læse romanen kronologisk, om end det derved bliver en glidende læseoplevelse, der skaber fornemmelsen af, at man som læser befinder sig som fluen på den Hemingwayske væg.

Således møder man James Joyce, Ezra Pound, Scott Fitzgerald og mange andre, og alle er de temmelig tørstige efter at leve et vildt liv og efter væske med procenter.

Det er et formidabelt indblik i en tid med højkulturelle scener og samvær.

Det er et besøg værd!

Mange tak for tid og læseoplevelse til Lindhardt og Ringhof.

Lån bogen på bibliotek.dk