0 kommentarer

Den tavse patient af Alex Michaelides

af d. 16. april 2021
Info
 
Sideantal

390

Udgivet

2020

ISBN

978-87-400-5510-8

Originaltitel

The silent patient - oversat af Nanna Lund

Udgave

1. udgave, 3. oplag

 

En letlæst psykologisk thriller – skrevet i et flydende sprog, der driver læseren fint fremad i fortællingen.

Da Alicia var 7 år gammel mistede hun sin mor. Hun var selv passager i den bil, moderen forulykkede i, og ulykken har givet hende nogle psykiske udfordringer op gennem livet. Vi møder hende som 33-årig, hvor hun har slået sin mand ihjel på bestialsk vis, mens han sidder lænket til en stol. På trods af dette faktum, må vi vide, at Alicia elsker sin mand højt, og at handlingen er et affektmord. Efter mordet forsøger hun uden held at tage livet af sig selv. Da politiet kommer, nægter hun at tale og bliver indlagt på en sikringsanstalt og bliver stærkt medicineret gennem flere år.

Bagsiden: ”Seks år efter mordet dukker en ledig stilling op på sikringsanstalten The Grove i det nordlige London, hvor Alicia er indlagt. Kriminalpsykolog Theo Faber har været optaget af hendes sag i årevis og er sikker på, at han kan få hende til at tale, noget ingen andre er lykkedes med. Men måske stikker Alicias tavshed langt dybere, end han først troede, og hvis hun taler, vil han så virkelig høre sandheden!?”

Bogen leder tankerne hen på ”Gøgereden” af Ken Kesey, den har i hvert fald mange af de samme elementer med tvangsmedicinering, gårdture, intriger personalet imellem og sørgelige skæbner, der er havnet på en form for opbevaringsanstalt uden lyse udsigter.

De fascinerende omgivelser giver bogen en dyster undertone, hvor man ser skygger alle vegne, og som læser gætter man vildt på, hvorfor Alicia ikke vil tale. Men en dag lykkedes det Theo at få kontakt med Alicia, først følelsesmæssigt, siden fåmælt og til sidst i en sådan grad, at Theo må trække sig.

Nu udfolder der sig et uhyggeligt og psykologisk interessant plot, der i tanken godt kunne være realistisk. Jeg var godt underholdt og havde ikke set det komme.

Selve slutningen på bogen skuffede mig desværre – det var ligesom om, at nu blev man nødt til at spinde en ende på historien. Historien havde stået stærkere, hvis den sidste del af slutningen var udeladt og læseren var ladt uforløst tilbage. Lidt ligesom da indianeren i Gøgereden til sidst stikker af, og vi ikke får at vide, hvad der derefter sker.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter