92
2018
9788799995394
1. udgave
Så er fortsættelsen af ‘Vampyrjægernes klub’ kommet, og ‘Den Forsvundne vampyr’ fortsætter lige der hvor vi forlod vores venner Rasmus, Isabella og Philip. Det lykkes de tre venner at komme ind på Baronens gods, men de bliver opdaget, og han pudser sine glubske hunde på dem. Det er lige ved at gå galt men de bliver reddet af kirkegårdsmuren og lyden fra et fremmed rovdyr. De opsøger atter Leif og får endnu flere oplysninger fra den gamle dagbog, oplysninger der måske kan bringe dem tættere på deres forehavende. De møder også Rasmus’ ven Bozidar, og Isabella bliver hurtigt klar over, at hvis de alle fire slår sig sammen, kan de finde vampyrerne. Deres videre færden bliver mere og mere farlig, det er onde kræfter de er oppe mod, endnu flere grave er skændet, og nogle er endda tomme…..
Lasse Bo Andersen (1964) har bestemt ikke skruet ned for retorikken i denne fortsættelse. Man fornemmer at lugten af fugt og råd står ud af siderne, og de små hår i nakken sitrer. Bogens målgruppe er de 10-12 årige, men fungerer fint om højtlæsning fra 9 års alderen, og som voksen kan man også godt føle gyset.
Nu er der kun at vente til halloween, hvor tredie og sidste bog i R.I.P. Serien – ‘Vampyrenes kød og blod’ – udkommer. Her i huset kan vi dårligt vente på at læse slutningen.